Kokain er et hvidt pulver af krystaller. Det har en let bitter smag og virker bedøvende på tungen. Kokain i pulverform sniffes gennem et kort sugerør op i næsen, hvorfra det hurtigt passerer over i blodet. Snifning af kokain irriterer næsens slimhinder kraftigt og kan give næseblod. For at opnå hurtig effekt vil de personer, der er meget afhængige, indsprøjte stoffet. ”Crack” og ”free-base” ryges og kommer derfor ind i blodet over lungeslimhinden. Forsøgsresultater har vist, at kokain er det mest afhængighedsskabende rusmiddel. For stofmisbrugere med et kokainmisbrug, skal kokainet indtages ca. 1 gang i timen, da det har en kort halveringstid, og derfor hurtigt mister sin eftertragtede virkning.
Såfremt kokain indsprøjtes i venerne, vil der kun gå ca. 30 til 60 sekunder, inden der er opnået maksimal koncentration i centralnervesystemet. Dette giver et kraftigt sus med udtalt eufori, som er en tilstand, mange misbrugere efterstræber. Meget tyder på, at der er en sammenhæng mellem udviklingen af den psykiske afhængighed og styrken af det sus, et givet rusmiddel fremkalder. Kraftigt sus giver stor afhængighed.
Ved indtagelse af kokain opleves tre forskellige psykiske tilstande, også kaldet faser. Første fase er ”suset”, som indtræder få minutter efter indtagelsen af stoffet. Tilstanden er præget af eufori, øget selvtillid og en stærk lystfølelse, der ikke sjældent beskrives som ekstatisk. Efter nogle minutter går denne umiddelbare rusoplevelse over, og der indtræder nu den fase, man kalder ”at være høj”. Der er også her tale om psykisk velvære, men ikke med samme stærke intensitet som under suset. Personen føler sig vågen og snaksaglig med idérige, fantasifulde tanker. Generthed og social hæmning er ophævet. Denne tilstand varer en lille time, hvorefter abstinenserne langsomt begynder at indtræde. Personen føler sig rastløs, irritabel, angst og begyndende depressiv. Disse symptomer udløser trangen til igen at indtage kokain og dermed genopleve den positive stemning. Der er således tale om, at kokainabstinenserne har en forstærkende virkning på udviklingen af misbruget. Fortsætter personen med brugen af kokain, vil der efter nogle døgn til uger indtræde en meget ubehagelig tilstand præget af psykotiske symptomer kombineret med psykisk og fysisk udmattelse. Personen kan ikke falde til ro, og i sin stræben efter søvn vil vedkommende gøre alt for at få noget at sove på. Ikke sjældent vælger personen alkohol, men også benzodiazepiner bruges i vid udstrækning. Alkohol og kokain virker modsat hinanden. Blandingen giver en uforudsigelig effekt med risiko for aggressiv adfærd.
Ved indtagelse af store doser kokain på en gang, kan vågenheden blive så stor, at man ser og hører ting, som ikke er der. I den situation er personen psykotisk (sindssyg) og lider af det, som kaldes et akut kokain delirium eller en ”coke-psykose”. Ved en psykose forstås ændret realitetssans. Tilstanden er karakteriseret ved en lang række forskellige symptomer som for eksempel vrangforestillinger og paranoia. Skræmmende fantasier opleves som virkelige. Man får syns- høre- og følehallucinationer, der giver stærk angst og uro. Samtidig er man klar og ved fuld bevidsthed - man har blot ingen indsigt i egen tilstand. For den, der ikke er psykotisk, kan det være svært at leve sig ind i, hvordan en psykotisk tilstand opleves. Personer, der har prøvet det, beskriver tilstanden som at gennemleve et mareridt i vågen tilstand. Den eneste måde at stoppe en ”coke-psykose” på er at afstå fra at indtage mere kokain, og lade kroppen restituere. Efter et par døgn vil psykosen som oftest være klinget af, og efter nogle dages hvile genoptager personen så ofte sit kokainmisbrug. Forbruget af rusmidlet er således ikke kontinuerligt, men kommer i ryk.
Fysisk har kokain særligt skadelig virkning på hjernens blodforsyning, der kan svigte så meget, at hjernevæv går til grunde. Kokain har også særligt skadelige virkninger på hjertets funktion.
Et af de værste symptomer ved kokainmisbrug er ”cocaine bugs”, også kaldet Magnans syndrom eller ”fnidren”, hvor personen er følelseshallucineret. Dette er et psykotisk symptom med en oplevelse af at føle ting, som ikke er der. Typisk føler personen, at der kravler insekter rundt under huden. Følelsen kan være så intens og virkelig, at misbrugeren i fortvivlelse og angst forsøger at fjerne de imaginære insekter ved at pille eller skære huden op på sig selv.
En helt særlig kombination er blandingen af heroin og kokain. Denne blanding bruges især blandt stiknarkomaner. Når misbrugeren efter indtagelsen af heroin er kommet over i ”koksefasen” indsprøjtes kokain i en passende dosis. Herved opnås en tilstand, hvor man ikke sidder og sløver hen, men er fysisk og psykisk aktiv.
Kokain kan give en livstruende forgiftning. Der er forholdsvis lille forskel på den mængde kokain, der giver rus, og den mængde, der er en overdosis. Da kokain er et stof, som forhandles illegalt, kan man aldrig vide, hvor stærkt det er. Derfor giver den lille margen en stor risiko. Overdosis af kokain kan medføre døden. Kokainets hurtige påvirkning af centralnervesystemet gør, at dødsfaldene indtræder lynhurtigt pga. hjertestop, og i mange tilfælde uden at man kan nå at indsætte livsreddende behandling.
Kokain giver både optur og nedtur: i stofpauserne bliver man irritabel, nervøs, rastløs, indadvendt, nedtrykt. Disse forandringer frister stærkt til et tvangspræget forbrug af kokain med stor risiko for afhængighed - der altid kommer, før man tror det.
Det er forbudt at indføre, udføre, sælge, købe, forarbejde og besidde kokain jf. loven om euforiserende stoffer. Det gælder alle former, også kokablade.
Der findes ikke noget substitutionsmiddel for kokain, som benyttes i behandling. Afgiftning og behandling af de depressioner som plejer at følge af et kokainmisbrug, foregår ofte på de psykiatriske afdelinger. Der findes dog også behandling for kokainmisbrug i privat regi.
|
