21. maj 2013 Sitemap Print
 Søg

Foredrag og undervisning

Reden i Århus kan tilbyde forskellige former for foredrag og undervisning. 

Vores undervisning og foredrag tager udgangspunkt i Redens mangeårige erfaring med kvinder i misbrug og prostitution. Undervisningen og/eller foredraget kan tilpasses efter ønske, men vil typisk omhandle Redens målsætning og arbejde, lovgivning omkring og holdninger til prostitution, misbrugeres baggrund og hverdag, stoffernes virkning osv. 

Et foredrag varer normalt 1 ½ time, inklusive tid til spørgsmål, medmindre andet er aftalt. 

Når undervisningen foregår på Reden, foregår det oftest mellem 9.00 og 11.00 om formiddagen. Prisen er vejledende 100 kroner per person, minimum 5 personer. 

Hvis foredraget/undervisningen skal foregå på anden adresse end Redens, er prisen vejledende 4000 kroner plus kørsel. Tidspunkt aftales individuelt. 

I tilfælde af aflysning af foredrag mindre end 10 dage før aftalte tidspunkt, udgør aflysningsgebyret 50%, altså 2000 kroner, der indbetales på Redens konto. 

Indtægten for foredrag og undervisning går naturligvis direkte til arbejdet med Redens kvinder. 

For at booke undervisning eller foredrag, ring til Reden på telefon 86189644, eller kontakt Redens leder Joan Hougaard (mail).

Bemærk venligst: Grundet manglende personaleressourcer er der perioder hvor Reden Århus som udgangspunkt bliver nødsaget til at afslå gratis undervisning, interviews, osv. for studerende og skoleelever. Vi er dog i gang med at samle de vigtigste og mest hyppige spørgsmål i en liste med spørgsmål og svar (link). Desuden henvises til vores litteraturliste, og til diverse hjemmesider (se menuen til venstre, under links). Vi er dog naturligvis tilgængelige per telefon, for spørgsmål angående vores arbejde.